Gå til hovedindhold
div-ikano_hagsatra_hoppa-vattenpol.webp
Strategi

Vores strategi for at skabe muligheder for et bedre liv

Vi ser boligen som et vigtigt fundament for et bedre liv og som en vigtig byggesten i en positiv samfundsudvikling. Ikano Bolig er en del af Ikano Bostad i Sverige. Som familieejet virksomhed grundlagt af Ingvar Kamprad har vi en unik arv og et langsigtet perspektiv i alt, hvad vi gør. Vi tager et stort ansvar og skaber attraktive boligmiljøer ved at tilbyde boliger og områder, hvor mennesker trives og føler sig hjemme. Med kunden i fokus skaber vi værdi på en ansvarlig måde – både i dag, i morgen og for kommende generationer.

Forretningsmodel

Vores forretningsmodel består af to forretningsområder: Ejerskab og aktiv forvaltning af ejendomme – samt udvikling af nye boliger. Ved at kombinere de to områder imødekommer vi menneskers behov for boliger og skaber muligheder for et bedre liv.

forvaltning_kirseberg_kogret10_fasad-tegel.webp

Langsigtet ejerskab og aktiv forvaltning

Vi ejer og forvalter udlejningsejendomme i Danmark med et langsigtet perspektiv. Hver dag arbejder vi for at sikre en høj standard for både nuværende og kommende beboere.

Radhus i trä med gröna häckar och gångstig mellan husen.

Vi forbedrer de områder, vi er til stede i

Vi er til stede i København og omegn. Vi lægger stor vægt på at forstå det lokale marked og har en stærk lokal forankring i de områder, hvor vi er til stede.

forvaltning_hagsatra-ragsved_exterior-2.webp

Vi tager ansvar for mennesker og miljø

For os er det afgørende at arbejde med bæredygtighed gennem hele værdikæden. Som familieejet virksomhed har vi mulighed for at træffe langsigtede beslutninger – også i mere udfordrende tider – og konsekvent drive arbejdet med bæredygtighed fremad.

Vores værdier

Vi ønsker, at vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere vælger os på grund af det, vi står for, det vi leverer, og måden vi gør det på. De grundlæggende værdier, der styrer vores virksomhed, er sund fornuft og enkelhed, at arbejde sammen og at turde gå vores egen vej – samt et løfte: Altid at handle på fair vilkår.

Hos Ikano spørger vi altid os selv: Er det her on fair terms? On fair terms er en vigtig forudsætning for at opbygge stærke relationer, skabe merværdi og udvikle en virksomhed, der er bæredygtig på lang sigt.

On fair terms betyder, at risiko, indsats og udbytte balancerer på fornuftig vis. Det betyder også, at vi er åbne og tydelige i vores måde at drive forretning på, og at vi tager ansvar for de beslutninger, vi træffer.

Ikano er en ansvarlig virksomhed, en god arbejdsplads og en god nabo. Vi tager ansvar for, hvordan vi påvirker de samfund, vi er en del af. Det gælder også vores planet. Vi arbejder målrettet med at støtte sociale initiativer, hvor vi mener, at vores indsats kan gøre en forskel.

Sund fornuft og enkelhed er en del af vores smålandske arv og kultur. Vi lærer til stadighed vores kunder og deres behov at kende og søger løbende at forbedre deres hverdag.

Vi ønsker at drive forretning på en enkel, jordnær og samtidig omkostningsbevidst måde. Vi bruger vores sunde fornuft til at løse problemer.

Alle, der arbejder hos Ikano, er vigtige for vores succes som virksomhed. Vores forskellige baggrunde og styrker skaber dynamiske og effektive teams, som arbejder sammen om langsigtet værdiskabelse.

Vi har et omsorgsfuldt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor mennesker deler erfaringer og viden, kommunikerer åbent og ærligt og inspirerer hinanden. Vi lytter til vores kunder og samarbejdspartnere for at lære. At begå fejl og lære af dem er en naturlig del af at forbedre sig.

Hos Ikano kan vi godt lide at tænke og gøre tingene anderledes. Ikke for anderledeshedens skyld, men for at kunne skabe værdi for de mange mennesker. Det kan handle om at øge kundeværdien, reducere omkostningerne, styrke virksomheden eller ganske enkelt sikre, at vi er et skridt foran.

Vi drives af nysgerrighed og stræber efter at finde bedre måder at drive vores virksomhed på og skabe merværdi for vores kunder. Det begynder med, at vi tør stille det enkle spørgsmål: Hvorfor?

Når vi skaber meningsfulde, prisvenlige og bæredygtige løsninger, som forbedrer og forenkler vores kunders hverdag, er vi på rette vej.

valus_se_Eng.png