Gå til hovedindhold
Klima og miljø

Klima, natur og cirkularitet – et langsigtet ansvar

Som projektudvikler og ejendomsejer har vi et ansvar for at reducere klima og miljøbelastning gennem hele bygningen levetid og med øje for hele værdikæden. Vi fokuserer vores indsats, hvor vi ser, at vi gør den største forskel og bidrager aktivt til ejendomsbranchens grønne omstilling.

Små afgørende skridt mod bedre løsninger

Vi bor på én planet, men som danskere lever vi, som havde vi fire at gøre godt med. Byggeri- og ejendomsdrift står for op til 40% af den samlede CO2-udledning i Europa, og hos Ikano Bolig er vi bevidste om vores ansvar og har fokus på klima, ressourcer, miljø og natur. Vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling af boligsektoren og sigter efter at reducere klimabelastningen fra både vores nybyggerier og driften af eksisterende ejendomme.

hallbarhet_generella_74.webp
Klimaaftryk

Boliger med lavere klimaaftryk

Ikano Bolig har gennem årene opbygget erfaring med mere bæredygtighed i nybyggeri, og vi arbejder fortsat med at afsøge mulighederne for, hvordan vi kan skabe boliger med et lavere klimaaftryk. Det gælder fx Bakkekvarteret 4til1-huset i Vinge, hvor vi med biogene materialer og innovative byggemetoder nedbringer CO2-udledningen markant.

svanemaerkt_certifiering.png

Svanemærket byggeri

Ikano Bolig bruger Svanemærket som pejlemærke i vores eget nybyggeri. Svanemærket stiller helhedsorienterede krav til blandt andet energiforbrug, indeklima, materialer, kemikalier og byggeteknisk kvalitet – med fokus på at reducere den samlede miljøbelastning gennem hele bygningens levetid.

leje_hoje-taastrup_radhusbyen_1.webp

Cirkularitet i praksis

I Rådhusbyen i Høje Taastrup omdanner Ikano Bolig det tidligere rådhus til 200 moderne lejligheder, der sammen med 130 rækkehuse kommer til at udgøre et helt nyt boligområde. Bygningens eksisterende struktur bevares så meget som muligt, ligesom vi arbejder med at genanvende så mange materialer fra det tidligere rådhus som muligt. Det reducerer både ressourceforbrug og affaldsmængden fra byggeriet.

ikano-bostad-hallbarhet-omrade_1920x1080.jpg

Arbejdet med miljø og natur

Natur, miljø og biodiversitet er under pres. Derfor arbejder vi med biodiversitet som en integreret del af vores boligområder. I 2023 blev de første biodiversitetskortlægninger igangsat i Bakkekvarteret i Vinge og på Rådhusgrunden i Høje Taastrup. Vi sigter efter grønne boligområder – ikke kun for at skabe rammer for naturen, men også af hensyn til beboernes trivsel og deres kendskab til og oplevelse af nærhed til naturen.