Nærvær

Når mennesker mødes, kan fællesskabet gro. Det skaber trivsel, og derfor arbejder vi hos Ikano Bolig med at styrke det gode naboskab.

Det handler om det gode naboskab

Relationer til andre mennesker er et af de vigtigste elementer i et godt og langt liv – og det vil vi hos Ikano Bolig gerne bidrage til. Derfor skal vores boligområder både inde og ude invitere til fællesskab og hjælpe det gode naboskab på vej. Vi kalder det ’Nærvær’.

“Vi vil bryde ligusterhækkene ned, skabe stier mellem mennesker og sørge for, at man kommer sine naboer ved, hvis man bor i en Ikano Bolig.”

- René Brandt, administrerende direktør i Ikano Bolig

Vi giver mennesker mulighed for at mødes

Nærvær handler om at give mennesker mulighed for at mødes, så de kan lære hinanden at kende og dyrke fællesskabet. Det kan være via stiforløb, fælleshaver og grønne områder. Eller det kan være indendørs i bydelshuse eller fælleslokaler, som danner rammen om alt fra fællesspisning til strikkeklubber.

Godt naboskab gør en forskel

Det gør en reel forskel, når vi kan mødes og skabe relationer der, hvor vi bor. Det viser en naboskabsundersøgelse, Ikano Bolig har gennemført i samarbejde med AART. Her har vi set nærmere på, hvordan visionen om stærke nabofællesskaber er realiseret – samt på beboernes holdninger til miljømæssig bæredygtighed.

Se vores naboskabsundersøgelse