Klar til at flytte ind
Når din bolig er klar til indflytning, kan du glæde dig til at flytte ind i dit nye hjem.
Når købsaftalen er underskrevet, og det er tid at flytte ind i dit nye hjem, er vi med dig til gennemgang af boligen, for at sikre at alt er, som det skal være. Det kan du læse mere om her.
Overtagelse af din bolig
Ved overtagelsen gennemgår vi i fællesskab din bolig igen for at tjekke, at alt er OK, ud fra den liste vi lavede ved før-gennemgangen. Hvis vi finder nye ting, tilføjer vi dem på en liste. Vi gennemgår boligens tekniske anlæg og du får en mappe med de vigtige papirer. Naturligvis får du også nøglerne til dit nye hjem på overtagelsesdagen!
1 og 5 års eftersyn af din bolig
Cirka 1 år efter du er flyttet ind, foretager vi en 1-års gennemgang sammen med dig. Vi kigger efter garantifejl i alle rum, der kan være opstået siden du overtog boligen, og som du først opdager efter, du er flyttet ind. 5 år efter du har overtaget din bolig, samler vi igen op på eventuelle fejl og mangler i boligen.
Garantiperiode
Din tryghed er vigtig for os. Så vi har tegnet en obligatorisk byggeskadeforsikring, du som køber er omfattet af. Den gælder i 10 år og dækker alvorlige byggeskader, der opstår på din bolig, hvis de kan sættes i forbindelse med fejl begået under opførelsen af boligen. Der kan være tale om projekteringsfejl-, udførelsesfejl eller materialefejl. Forsikringen dækker også rimelige og nødvendige udgifter i forbindelse med konstatering og udbedring af skader. Du kan derfor være helt tryg, når du køber en bolig af os.