Nærvær - Vores måde at arbejde med fællesskab
Når vi bygger boliger, ønsker vi at bidrage til det gode liv for de mange mennesker. Vi ved, at et af de vigtigste elementer i et godt og langt liv, er relationer til andre. Derfor har vi fokus på, hvordan vi som boligudvikler kan være med til at skabe mulighed for mødet mellem mennesker i de byområder vi skaber. Det er nemlig i mødet mellem mennesker, at gode naboskaber og fællesskaber opstår. Nærvær, er vores måde at arbejde med fællesskab og at få mennesker til at mødes i hverdagen.
Hvorfor er Nærvær vigtigt?
“Vi ved fra forskning, at uanset hvilken livsfase vi er i, er det meningsfyldt og vigtigt for os at interagere med folk omkring os. Derfor vil vi bryde ligusterhækkene ned, skabe stier mellem mennesker og sørge for, at man kommer sine naboer ved, hvis man bor i en Ikano Bolig,” René Brandt, administrerende direktør i Ikano Bolig.
Naboskab
Godt naboskab er vigtigt for livskvaliteten*
Naborelationer
Der er sammenhæng mellem gode naborelationer og tryghed, der hvor du bor*
Ensomhed
Der er sammenhæng mellem at tilhøre et lokalt fællesskab og mindre grad af ensomhed**
* Bolius rapport ”Danskerne i det byggede miljø 2022”
** British Journal of Social Psychology (2021)
Planlægning af nabolag med rum til Nærvær
Vi tænker muligheden for Nærvær ind allerede i planlægningen af vores boligområder. Det betyder, at vi skaber mødesteder i bydelene og bygger åbne, inviterende fællesarealer. Vi bygger bydelshuse og starter foreninger, hvor nærværet kan finde sted, og vi faciliterer kommunikation og dialog på tværs af beboere og naboer.
” For os handler det om at skabe naboskab og møder mellem mennesker lokalt. Vi tilbyder mødesteder og hjælper beboerne og de omkringliggende naboer på vej til at bruge dem,” fortæller Michael Hedegaard Jensen, chef for social bæredygtighed i Ikano Bolig.
De tanker bliver til sikre stiforløb, fællesarealer, deleskure, og til bydelshuse, hvor beboere fra Ikano området og de omkringliggende områder kan mødes og danne relationer på tværs.
Foreningen Nærvær i Greve
I 2021 opførte vi for første gang et bydelshus i boligområdet Tværhøjgård i Greve og startede foreningen Nærvær. Det er i dag en stærk forening, med en sund økonomi og masser af beboeraktivitet. Michael Hedegaard Jensen fortæller, at bydelshuset i Greve har givet en masse positiv erfaring som vi tager med os i nye Nærværsprojekter.
Beboerne har taget huset til sig, og efter 3 år begynder aktiviteterne i Nærværshuset i Greve at knopskyde. Det er en organisk vækst, der skaber endnu flere aktiviteter, og det er netop det, Ikano Bolig ønsker for brugen af et bydelshus. Vi som bygherre går ikke længere forrest med initiativer og drift af huset, men står bag og bakker op om beboernes hus og det, der udfolder sig der.
Når huset er overdraget til foreningen, sørger de for indretning og driften af deres hus. Et greb, der skaber engagement, ansvar og fællesskab med huset som udgangspunkt.
I sommeren 2024 opfører Ikano Bolig endnu et bydelshus i boligområdet Cirkelbuen i Hillerød.