Bakkekvarteret 4til1-huset

Rækkehuse med lavt klimaaftryk
Bakkekvarteret 4til1-huset tager mere hensyn til klimaet end de fleste. Materialer som træ, træfiber og hamp bringer sammen med innovative byggemetoder rækkehusenes CO2-udledning helt ned på ca. 2 kg pr. m2 om året – langt under lovkravet.
De fire rækkehuse er i 2 plan og har fire værelser. De er en del af Bakkekvarteret, som ligger i naturskønne omgivelser i Vinge ved Frederikssund.
4 boliger til leje
- Boligtype: Rækkehus
- Værelser: 4 - 4
- Husleje: ikke bekræftet
- Størrelse: 114 - 118 m²
- Antal boliger: ikke bekræftet
- Antal ledige: 0
- Indflytning fra: Sommeren 2026

Ekstra lavt energiforbrug
Rækkehusene har varmepumpe suppleret af elradiatorer, som får energi fra solceller – så vi sparer CO2 på opvarmningen. Samtidig lagrer de biobaserede byggematerialer så meget CO2, at det i de første mange år mere end udligner boligernes CO2-udledning.

Innovative løsninger
Bakkekvarteret 4til1-huset er bygget af bl.a. træ, træfiber og hamp og med løsninger, der sparer CO2. Selve fundamentet er fx af træ og EPS isoleringsplader, som står direkte på sand. Vi har kun brugt stål og cement på soklen og under badeværelsesfliserne.

Et bedre indeklima
Vi sigter efter at skabe boliger med et bedre indeklima, fx via bedre akustik, stabil fugtighed og minimal afgasning af kemiske stoffer. Vi vil løbende måle og have samtaler med beboerne for at se, hvordan indeklimaet opleves, og hvordan livet i boligen påvirker bl.a. energiforbrug.

Fremtidens byggeri
Vi lever, som om vi har fire planeter at gøre godt med, men vi har kun én. Bakkekvarteret 4til1-huset er Ikano Boligs bidrag til ‘Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’: Et initiativ fra Realdania og Villum Fonden, som sigter efter at reducere klimaaftrykket fra dansk boligbyggeri med 75% inden 2030.

Vil du bo til leje her?
Som beboer i Bakkekvarterets 4til1-hus skal du have interesse for klima og miljø og være indstillet på at bidrage til vores opsamling af viden, fx deltage i interviews og give adgang til målinger i boligen. For os er det vigtigt at finde de rette lejere til boligerne. Når du viser interesse, bliver du derfor inviteret til at gennemgå en ansøgningsproces. Kontakt udlejningschef Katrine Enø Dueholm for at høre mere.

- Katrine Enø Dueholm
- Salgs- og udlejningschef
- Mobil: 60 38 28 34
- E-mail: udlejning@ikanobolig.dk